BOLOGNESE racen - beskrivelse og historie

Bolognese racen er hvid med dejlig krøllet pels, skal vaskes og børstes/friseres. Og mange falder for dette fantastiske "morgenhår" som racen har - både i og udenfor en showring.
Den stammer fra middelhavsområdet, og er fra den italienske by Bologna, den kan spores langt tilbage til omkring 1200 tallet.
Den har været fast hos det italienske hof, og senere hos royale ii hele Europa. Men som moden skifter er den blevet lidt glemt og man har derfor idag en mere sjælden race, hvor det kræver lidt af opdrættere og racens venner at holde den igang og som standarden foreskriver.
Det er en utrolig glad race, og en bolognese er meget knyttet til sin familie og med sit rolige overblik og moderate motionskrav falder mange for denne lille intelligente og legesyge bolo.

***************************************************
Avlsrestriktioner vedrørende Patella luxation og præmieringskrav vedtaget af DKK - gældende for alle klubbens racer fra 1. januar 2011

Dette træder i kraft pr. 1. januar 2011:

Løse knæskaller     -    patella luxation

På klubbens generalforsamling blev der med stort fletal vedtaget at indføre tvungen undersøgelseskrav for patella luxation. Efterfølgende har forslaget været til behandling I DKK`s Sundhedsudvalg og DKK`s bestyrelse. Begge steder er forslaget blevet godkendt.

Forslaget træder i kraft pr. 1. januar 2011.

Gælder for samtlige racer/avlshunde I Klubben for Små Selskabshunde:

Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre har en officiel status for Patella Luxation registreret i DKK inden parring med følgende resultat:

PL 0 må bruges i avl

PL 1 må kun parres med PL 0

PL 2 og PL 3 må ikke benyttes i avl

Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages een gang i hundens liv.

Gælder for samtlige hunde i klubbens racer fra 1. januar 2011, hvis de skal benyttes i avlen.

Det er parringsdatoen, som er gældende.

Undersøgelsen skal laves af en autoriseret dyrlæge. Man skal købe en rekvisition på DKK`s Hundeweb (75 kr for medlemmer – 150 kr for ikke-medlemmer). Dyrlægen kan udfylde skemaet f.eks. i forbindelse med det årlige sundhedscheck, og dyrlægen indsender formularen til Dansk Kennel Klub.

For tæver anbefales det, at undersøgelsen foretages midt imellem 2 løbetider.

Registrering af gamle attester.
Det er  muligt at få registreret de gamle attester - mod at man køber en rekvisition på Dansk kennel Klubs Hundeweb. Rekvisitionen skal indsendes sammen med den gamle attest. Den gamle attest indeholdt dog 5 grader, som vil blive oversat på følgende måde:
Grad 0  
   = Grad 0
Grad 1  
   = Grad 1
Gra 2 + 3 = Grad 2
Grad 4  
   = Grad 3

Såfremt der benyttes en udenlandsk ejet hund I avlen:
Patella kan undersøges af enhver udenlandsk dyrlæge, så længe DKK's attest benyttes til formålet. (Attesten er ved at blive oversat til engelsk)

DKK kan ikke acceptere en hvilken som helst udenlandsk attest, som ikke opfylder DKK's krav for undersøgelsen samt resultatet.

 Når der skal benyttes en udenlandsk hanhund til avl, skal der indsendes kopi af alle relevante papirer samt Patella attesten, som herefter bliver registreret i DKK mod gebyr.

På den måde kan både hanhund og sundhedsundersøgelse findes på Hundeweb. 


**********************************************************************************************************************

For mere viden og information, kan man evt gå på nettet på de følgende sider:
Dansk Kennel Klub - DKK

Klubben For Små Selskabshunde - KSS